Politiet efterforsker Nordeas rolle i Panama Papers

I de lækkede Panama Papers var det ikke bare navnene på flere hundrede danske skatteborgere, der dukkede op. Navnet på en af de største banker i Danmark dukkede også op i papirerne, der i 2016 blev lækket fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Ikke bare én gang. Nordea var nævnt i flere end 10.000 dokumenter, kunne DR og Politiken dengang afsløre. De to medier kunne fortælle, at Nordea via sin afdeling i Luxembourg flittigt havde brugt Mossack Fonseca til at oprette anonyme skattelyselskaber for sine kunder. Både Nordea og skatteborgerne kom efterfølgende i de danske myndigheders søgelys. Som Berlingske for nylig kunne afsløre, er det strafferetlige opgør med danskerne fra Panama Papers imidlertid løbet ud i sandet. Stort set alle sigtelser er lagt ned, og der er endnu ikke rejst tiltale i en eneste sag. Det til trods for, at der ifølge Skattestyrelsen er begået omfattende skatteunddragelse og svindel. Men beviserne er for tynde til, at straffesagerne kan løftes i retten, forklarede anklagemyndigheden og NSK, også kendt som Bagmandspolitiet, for nylig i Berlingske. For Nordea er situationen derimod anderledes. Storbanken er stadig under efterforskning af NSK for sin rolle i Panama Papers. Det oplyser NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, i et svar til Berlingske. NSK, der ellers sjældent udtaler sig om igangværende efterforskninger, skriver i sit svar: »NSK har en efterforskning i sagen, der fortsat verserer.« NSK har efterforsket i flere år Efterforskningen har stået på i flere år, men politiet vil ikke oplyse, hvilke potentielle straffelovsovertrædelser Nordea efterforskes for, da »der er tale om verserende efterforskning«. Nordea har imidlertid selv tidligere løftet en flig af sløret for, hvad »sagen« handler om. Det skete en aften i oktober 2022, da Nordea udsendte en pressemeddelelse – foranlediget af en artikel i Ekstra Bladet. Kort fortalt skrev Ekstra Bladet, at Skattestyrelsen mente, at Nordea kunne drages til ansvar »for omfattende og systematisk skatteunddragelse«, at der var grundlag for at stævne banken, og at styrelsen havde bedt Bagmandspolitiet efterforske Nordeas afdeling i Luxembourg »for skatteunddragelse«. Nordea fortalte i sin pressemeddelelse, at »sagen« er en udløber af Panama Papers fra 2016, og at den drejer sig om »Nordeas rolle i sager, hvor tidligere kunder i Nordea Luxembourg ikke har betalt korrekt dansk skat«, som »de danske skattemyndigheder har konstateret«. Nordea skrev også, at banken var »orienteret om«, at NSK »undersøger sagen, herunder Nordea Luxembourgs rolle«, og at »sagen relaterer sig til kundeforhold i Luxembourg«. Det er altså den sag, som NSK med Nordeas ordvalg »undersøger«, altså stadig efterforsker. Ekstra Bladets oplysning om, at det var Skattestyrelsen, som bad Bagmandspolitiet efterforske Nordea-afdelingen i Luxembourg for skatteunddragelse, har NSK »ingen kommentarer til«, skriver NSK i en mail til Berlingske. Professor: Nordea er blevet sigtet Nordea fortalte også i meddelelsen, at »sagen« relaterer sig til »kundeforhold i Luxembourg, der i mange tilfælde er mere end 10 år gamle«. Siden Nordea udsendte sin meddelelse den oktoberaften, er der gået yderligere et par år, men tiden får altså ikke den potentielle straffesag til at forsvinde. Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, gør opmærksom på, at der gælder en særlig lang forældelsesfrist i sager om grove overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og hvidvask. »Forældelsesfristen i den slags sager er mindst ti år, hvilket jo er udtryk for en erkendelse af, at afsløringerne typisk sker sent, og at efterforskningen kan være vanskelig og ressourcekrævende,« siger han. Professor Jørn Vestergaard vurderer, at Nordea er blevet sigtet i sagen. Han oplyser, at »en sag om kundeforhold, der efterhånden ligger langt tilbage i tiden, kun kan føre til tiltalerejsning, hvis forældelsesfristen afbrydes ved, at der rejses sigtelse«. »At Nordea fortsat efterforskes af NSK, er udtryk for, at NSK har foretaget den forkyndelse, som efter retsplejeloven skal foretages over for ledelsen i Nordea, for at forældelsesfristen afbrydes,« vurderer professoren. Det, der med en juridisk term er blevet »forkyndt« for Nordeas ledelse, er altså sigtelsen. For Jørn Vestergaard er det »ikke overraskende, at efterforskningen tager sin tid«. Han påpeger, at der »efter det foreliggende er tale om en særdeles omfattende sag med mange aktører og materiale, som ikke er lettilgængeligt«. Han tilføjer, at det »naturligvis kan forekomme utilfredsstillende, at politi og anklagemyndighed efter snart ti år endnu ikke har et anklageskrift klar«. Nordea frifandt sig selv Lars Krull, seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, har fulgt sagen om Panama Papers tæt. Det kommer ikke bag på ham, at Nordea stadig er under efterforskning for sin rolle i Panama Papers. »Nordea frifandt sig selv efter en intern undersøgelse i 2016, men i forhold til, hvad der siden er kommet frem om Nordeas rolle og ageren, undrer det mig ikke, at der stadig er en efterforskning i gang,« siger han. Han peger på, hvad der kom frem i Ekstra Bladet i den føromtalte artikel i oktober 2022, hvor mediet havde fået adgang til et fortroligt udkast til en stævning af Nordea udarbejdet af Skattestyrelsens advokat, Kammeradvokaten. Dokumenterne, som Lars Krull på opfordring fra Ekstra Bladet var med til at gennemgå, viste ifølge mediet, at Nordea ikke alene »havde medvirket til skattesvindel«. Banken havde ifølge mediet også »fungeret som bagmand i et systematisk og udspekuleret setup, der alene havde til formål at unddrage den danske statskasse millioner af kroner«. Lars Krull peger også på, at Nordea i august sidste år indgik et forlig i USA med de amerikanske myndigheder i en civil sag om bankens manglende indsats mod hvidvask. En del af sagen handlede om Nordeas rolle i Panama Papers. Nordeas Luxembourg-afdeling er også nævnt i forliget, hvor Nordea accepterede at betale mere end 230 millioner kroner. Skal aktiemarkedet have besked? Ifølge Jesper Lau Hansen, professor i kapitalmarkedsret ved Københavns Universitet, har børsnoterede virksomheder pligt til at oplyse aktiemarkedet om en »pågående efterforskning«, såfremt »det kan påvirke prisdannelsen på deres aktier«. Det er ifølge Jesper Lau Hansen op til virksomhedens ledelse selv at skønne, om oplysningen kan påvirke prisen på aktien og derfor skal meddeles aktiemarkedet. »Undladelse af at oplyse kan straffes med påtale eller i alvorligere tilfælde med en bøde. Men naturligvis kun, hvis de skulle have oplyst det, og det afhænger blandt andet af, om markedet allerede ved eller forventer, at Nordea bliver kigget efter i sømmene,« siger Jesper Lau Hansen. Berlingske har forelagt Nordea de tre eksperters udtalelser samt oplysningen fra NSK om, at NSK stadig efterforsker banken. »Nordea har ikke yderligere kommentarer udover, hvad der blev kommunikeret tilbage i oktober 2022,« skriver banken i et e-mailsvar. Dengang skrev Nordea, at »Nordea besluttede i 2017 at lukke banken i Luxembourg, og Nordea har ikke længere bankaktivitet i landet«. »Vores fokus ligger naturligt i Norden – det er her, vi hører hjemme; det er det samfund, vi er en del af. Og der må ikke herske tvivl om, at vi ønsker at sikre, at den skat, der skal betales, også bliver betalt,« skrev Nordea også. Berlingske har også forelagt NSK professor Jørn Vestergaards udtalelser, herunder hans vurdering af, at Nordea er sigtet. »Det har vi ingen kommentarer til,« skriver NSK. https://www.berlingske.dk/business/politiet-efterforsker-nordeas-rolle-i-panama-papers